Artikel

Det kan en freelance webudvikler

Af Carsten Bjerregaard, Marketingcapacity.dk (Link gerne til artiklen. Kopiering/publicering uden aftale er ikke tilladt) 

En webudvikler udvikler websites, webshops, Apps, landingpages, banner ads og andre entiteter på nettet. Webudvikleren kan kode selv og bygge løsninger på de forskellige CMS systemer som WordPress, HubSpot og Drupal. En dygtig webudvikler kan desuden sikre integration med andre systemer og datakilder via den såkaldte API standard. Det er tæt på umuligt at drive marketing i dag uden adgang til en webudvikler. Inhouse eller måske som freelancer.

Se Webudvikler profiler

Hvad går webudvikling ud på?

Webudvikling går ud på at udvikle interfaces mellem virksomheder eller andre organisationer og deres interessenter. Typisk deres kunder. Webudvikleren er den, der designer til skærme og reelt lægger kode op på nettet, så der kommer strøm på, og så både virksomhed og kunder kan navigere på diverse enheder. Typisk:

  • Websites
  • Landingpages
  • Webshops
  • Platforme
  • Apps

Det vil i praksis sige, at webudvikleren arbejder med:

  • Design (ofte i samarbejde med UX specialister, grafikere og webdesignere)
  • Styling
  • Wireframing
  • Kodning eller programmering – ofte i sprints
  • Udvikling af funktionalitet
  • Brug af diverse platforme og hjælpeværktøjer
  • Prototype fremstilling
  • Testning
  • Fejlfinding
  • Upload af data
  • Migration af tidligere løsninger
  • Optimering af loadtid
  • Integration med andre systemer – f.eks. lagersystemer eller kundedata systemer

En webudvikler er dermed en central rolle i al digital markedsføring. Den funktion, som bogstaveligt talt eksekverer strategi ved at forbinde:

  • Kunder
  • Produkter
  • Information
  • Funktionalitet
  • Købstransaktion
  • ERP-systemet

Hvad kaldes en webudvikler også?

Man taler også om en programmør eller en webdesigner eller frontend-udvikler.

Hvordan skaber webudvikleren værdi?

Som sagt kan en moderne marketingfunktion ikke fungere uden adgang til webudvikling, fordi det er selve adgangen til nettet, det handler om. Men ud over at bringe virksomheden på nettet, skaber webudvikleren værdi ved at:

  • Skabe et design, der understøtter virksomhedens brands
  • Skabe et design, der er intuitivt og nemt at finde rundt i
  • Skabe funktionalitet, der hjælper de besøgende og gerne engagerer dem
  • Gøre det nemt at bestille, tilmelde sig, købe eller interagere på andre måder
  • Gøre det nemt for virksomheden at overskue deres digitale løsninger
  • Gøre det nemt at opdatere content og produkter
  • Sørge for, at web-tilstedeværelsen er i drift, og at den er optimeret i forhold til performance, søgemaskiner etc.

Alt sammen er med til at skabe kundetilfredshed, loyalitet, basketsize, større omsætning og øget dækningsbidrag.

Hvad skal en webudvikler kunne?

En webdesigner skal kort sagt kunne forstå, oversætte og eksekvere virksomhedens ønsker om sin digitale tilstedeværelse. Afhængigt af virksomhedens størrelse og de kolleger, som webdesigneren arbejder sammen med, kan det kræve, at webudvikleren skal forstå og kunne byde ind på et ret bredt spektrum i de forskellige faser:

Strategi

  • Hvad vil vi?
  • Hvad har kunderne brug for?

Design

  • Flow og wireframes
  • Pillar-pages (for SEO optimering)
  • Designguide og -principper
  • Udvikling af prototyper
  • Skal det være responsivt?

Implementering

  • Valg af platform
  • Oprettelse af struktur og metadata
  • Test i forskellige browsere
  • Test af performance som loadtid og oppetid
  • Upload, billedbehandling, justering etc.

Og det kræver i sagens natur, at webudvikleren kender til – og kan bruge – en lang række værktøjer og teknologier:

  • WordPress
  • CSS Bootstrap
  • Drupal
  • Hubspot
  • Headless CMS
  • Angular
  • Vue
  • JavaScript
  • HTML
  • Diverse bots
  • Open Graph Meta Tags
  • Cookies
  • Ruby
  • CRM
  • Google Analytics
  • Google Tag Manager
  • Google Core Web Vitals
  • Servere
  • Cloud
  • Etc.

Personlige kompetencer, der gør en webudvikler bedre

Ingen tvivl om, at en webudvikler skal kunne sit tekniske kram. Og forstå mulighederne så han kan vælge og formidle videre, hvad man kan og ikke kan. Men teknikken gør det ikke alene. For hvor gode løsninger, webudvikleren kan skabe, handler også om samarbejde. Derfor er det også en god idé at kigge efter personlige kompetencer som:

  • Nysgerrighed (muligheder og standarder på nettet udvikler sig hele tiden)
  • Idé-rigdom
  • Helhedsorientering
  • Fokus på detaljen
  • Ordentlighed
  • Evnen til at forstå en opgave
  • Evnen til at blive færdig
  • Resultatfokus
  • Respekt for tid, både for deadlines og for andres tid
  • Kommunikationsevner
  • Samarbejdsevner
  • Kreativitet
  • Kvalitets-fornemmelse (f.eks. i forhold til æstetik, billeder etc.)
  • Logisk sans og systematik
  • Empati – at kunne forstå både interne opdragsgivere som eksterne kunder

Hvorfor en freelance webudvikler?

Før i tiden tænkte de fleste nok på freelancere til éngangs-projekter. Men mange virksomheder har nu indset fordelene ved at arbejde med freelancere i længerevarende forløb:

  • Man kan få dækket behov, der ikke retfærdiggør en fastansættelse
  • I perioder, hvor man ikke har behovet, betaler man ikke for kompetencen
  • I et længerevarende samarbejde lærer freelanceren virksomheden at kende næsten lige så godt som en fastansat
  • Hvis man sammenligner med at købe den ønskede kompetence fra et bureau – f.eks. et reklamebureau – er det som regel langt billigere at arbejde med freelancere
  • Man er fleksibelt stillet, når man vil gentænke den samlede kompetenceprofil, som man står med som ansvarlig for et område
  • Flere og flere virkeligt dygtige folk vil helst arbejde freelance
  • En freelancer kan stadig se på ens virksomhed ’udefra’ – hvilket er en værdifuld ting, når man f.eks. tænker på kreative
  • Freelancere kan måske tilføre din virksomhed frisk inspiration udefra

Hvordan finder du en god freelance webudvikler?

Det kan være svært at finde den rigtige freelancer. Og det kan frem for alt tage lang tid. For der er mange freelancere inden for samme område, og selv om de skilter med samme kompetencer, kan der være stor forskel, når det kommer til den måde de arbejder på, og det arbejde, de leverer. Når du beder Marketingcapacity.dk om hjælp med at finde en freelancer til et samarbejde er processen:

  1. Du beskriver dit behov for os (enten skriftligt eller mundtligt – hvorefter vi bekræfter i en mail)
  2. Vi screener de tusindvis af profiler på Marketingcapacity.dk og om nødvendigt markedet via vores kanaler
  3. Vi nominerer en liste af kandidater og taler med dem i forhold til dit behov
  4. Du bliver præsenteret for 3 kandidater, der ser ud til at kunne dække dit behov
  5. På de 3 møder (hos jer eller digitalt) kan du spørge ind og evt. se eksempler på deres arbejde
  6. Du vælger den freelancer, du gerne vil indlede et samarbejde med
  7. Vi sætter det op i vores systemer med tidsregistrering etc. så du har overblik og fuld kontrol

Med andre ord: Efter du har beskrevet dit behov, skal du blot afsætte 2 timer til at mødes med 3 håndplukkede og screenede kandidater. Det er din garanti for et godt resultat med en rimelig indsats.

Se Webudvikler profiler