Artikel

Det kan en freelance marketingkoordinator

Af Carsten Bjerregaard, Marketingcapacity.dk (Link gerne til artiklen. Kopiering/publicering uden aftale er ikke tilladt) 

En marketingkoordinator sikrer operationelt, at marketingplanerne bliver eksekveret problemfrit og til tiden. Marketingkoordinatoren arbejder ofte sideordnet med marketingassistenter og projektledere under marketingdirektøren og marketingchefen, med et tværgående ansvar for, at tingene fungerer i praksis. Er der booket et lokale? Skal der sørges for indkvartering på et hotel? Skal der læses korrektur på slides fra ledelsen? Eller har marketingchefen behov for at få et overblik over status på aktiviteterne i øjeblikket? Alt sammen noget, man går til en Marketingkoordinator med.

Se Marketing Koordinator profiler

Hvad går marketingkoordinatorens rolle ud på?

En marketingafdeling gennemfører en masse projekter. Ved hjælp af interne medarbejdere, freelancere, bureauer og andre leverandører som f.eks. media. Jo større afdelingen er, og jo flere projekter den kører, jo flere detaljer skal der være styr på, og jo mere kan gå galt. Marketing koordinatorens rolle er, at tingene fungerer.

Så marketingkoordination handler om:

  • At have overblik over, hvad der er i gang i afdelingen
  • At have overblik over, hvilke planer, som skal eksekveres i den kommende periode
  • At have overblik over de personer og virksomheder, der skal arbejde sammen
  • At hjælpe med at formidle de nødvendige informationer på de rigtige tidspunkter
  • At sørge for en god stemning i et hektisk miljø
  • At bidrage til at løse opståede ad-hoc situationer – og kriser
  • At kunne svare på forespørgsler fra marketingledelsen

Det er et job, der ofte bliver defineret individuelt i forhold til virksomhedens behov, de personlige roller hos de andre marketingmedarbejdere – og hvad marketingkoordinatoren selv byder ind med af kompetencer og personlige egenskaber.

Hvad kaldes en marketingkoordinator også?

Det er lidt flydende med hensyn til titler, så en marketingkoordinators funktion bliver nogle steder kaldt for en koordinator, en marketingassistent, en marketingsekretær eller noget andet.

Hvordan skaber marketingkoordinatoren værdi?

Marketingkoordinatoren er en af den slags medarbejdere, hvis arbejde man måske først får øje på, når det ikke bliver gjort. ”Hvorfor er der ikke styr på det? Hvorfor har vi ikke fået den rapport printet ud endnu? Hvor bliver vores messestand opbevaret? Hvor skal vi spise efter seminaret? Er vores fotograf blevet betalt? Har vi sendt invitationerne ud?” En god marketingkoordinator skaber værdi ved at sørge for:

  • At, der er styr på praktikken
  • At marketingaktiviteterne bliver udført
  • At der materialer og aktiviteter i praksis har den kvalitet, som var intentionen

Hvilke typer marketingkoordinatorer findes der?

Der findes lige så mange typer af Marketingkoordinatorer, som der er mennesker med den stillingsbetegnelse. Fordi marketingkoordinator rollen udfyldes af:

  • Rammerne omkring opgaverne
  • De formelle opgaver
  • De uformelle opgaver
  • Uforudsete opgaver
  • Ad hoc opgaver
  • Trouble-shooting

Derfor er der ikke to ens marketingkoordinatorer. Og det vil kræve tilvænning, hvis du skal skifte ud på den position. For man vil næsten altid komme til at opleve ‘det havde Merete ellers altid styr på-situationer’.

Marketingkoordinatorer kan være alle typer af rollemodeller:

  • Modertypen, som kender alle personligt, og som med empati får det hele til at køre
  • Planlæggeren, som har Excell ark over alt, og som aldrig misser en detalje
  • Officeren, som styrer alt i forhold til deadlines – og som med fast hånd sørger for leveringerne
  • Praktikeren, der sætter en ære i, at arrangementer og det daglige flow på kontoret, kører som smurt i olie

Hvad skal en marketingkoordinator kunne?

Marketingkoordinatoren skal naturligvis have en grundlæggende, bredspektret indsigt i marketing, markedsføring og kommunikation. Så personen forstår, hvad der foregår, og hvad hele afdelingens faglige opgave er. Samtidig skal marketingkoordinatoren have indsigt i netop denne marketingafdelings specifikke parametre:

  • Produkter
  • Målgrupper
  • Strategier, mål, marketingplaner, årshjul og KPI’er
  • Designmanualer
  • Interne retningslinjer og -policies
  • Interne samarbejdspartnere
  • Kontaktdata og aftaler med samarbejdspartner

Herudover vil det være en fordel, hvis marketingkoordinatoren til en vis grad forstår sig på de forskellige discipliner og specialområder, som afdelingen beskæftiger sig med:

  • Marketingprocessen fra strategi til idé, plan, produktion og implementering
  • Projektledelse
  • Grafisk identitet
  • Tekster
  • Design
  • Media
  • Analyser
  • Søgemaskine optimering
  • CMS- og opdatering af websites
  • Teknologisk flair i det hele taget

Plus naturligvis de personlige egenskaber, som er i høj kurs:

  • Overblik
  • Ordenssans
  • Kvalitetssans
  • Praktisk håndelag
  • En Do’er tilgang til tingene
  • Empati – og evnen til at kommunikere empatisk
  • Konduite – det vil sige, at marketingkoordinaturen ved, hvor hårdt man skal følge regler i den givne situation
  • Proaktivitet
  • Engagement og lyst til at blande sig

Hvis det lyder som om Marketingkoordinatoren skal kunne lidt af det hele, er det rigtigt. For at kunne vurdere f.eks. om man er på rette spor i forhold til en levering er det en stor hjælp, hvis marketingkoordinatoren har den intuition og fingerspitzgefühl, som beror på faglig indsigt.

Hvorfor en freelance marketingkoordinator?

Før i tiden tænkte de fleste nok på freelancere til éngangs-projekter. Men mange virksomheder har nu indset fordelene ved at arbejde med freelancere i længerevarende forløb:

  • Man kan få dækket behov, der ikke retfærdiggør en fastansættelse
  • I perioder, hvor man ikke har behovet, betaler man ikke for kompetencen
  • I et længerevarende samarbejde lærer freelanceren virksomheden at kende næsten lige så godt som en fastansat
  • Hvis man sammenligner med at købe den ønskede kompetence fra et bureau – f.eks. et reklamebureau – er det som regel langt billigere at arbejde med freelancere
  • Man er fleksibelt stillet, når man vil gentænke den samlede kompetenceprofil, som man står med som ansvarlig for et område
  • Flere og flere virkeligt dygtige folk vil helst arbejde freelance
  • En freelancer kan stadig se på ens virksomhed ’udefra’ – hvilket er en værdifuld ting, når man f.eks. tænker på kreative
  • Freelancere kan måske tilføre din virksomhed frisk inspiration udefra

Hvordan finder du en god freelance marketingkoordinator?

Det kan være svært at finde den rigtige freelancer. Og det kan frem for alt tage lang tid. For der er mange freelancere inden for samme område, og selv om de skilter med samme kompetencer, kan der være stor forskel, når det kommer til den måde de arbejder på, og det arbejde, de leverer. Når du beder Marketingcapacity.dk om hjælp med at finde en freelancer til et samarbejde er processen:

  1. Du beskriver dit behov for os (enten skriftligt eller mundtligt – hvorefter vi bekræfter i en mail)
  2. Vi screener vores flere end 600 profiler og om nødvendigt markedet via vores kanaler
  3. Vi nominerer en liste af kandidater og taler med dem i forhold til dit behov
  4. Du bliver præsenteret for 3 kandidater, der ser ud til at kunne dække dit behov
  5. På de 3 møder (hos jer eller digitalt) kan du spørge ind og evt. se eksempler på deres arbejde
  6. Du vælger den freelancer, du gerne vil indlede et samarbejde med
  7. Vi sætter det op i vores systemer med tidsregistrering etc. så du har overblik og fuld kontrol

Med andre ord: Efter du har beskrevet dit behov, skal du blot afsætte 2 timer til at mødes med 3 håndplukkede og screenede kandidater. Det er din garanti for et godt resultat med en rimelig indsats.

Se Marketing Koordinator profiler