MARKÈR DE TITLER SOM SKAL SE DIT OPSLAG
En tekstforfatter kan skrive, så det sælger din virksomheds produkter og services.
F.eks. i website tekster, Social Media, e-mails, kunde-cases, banner-annoncer, film,
produkttekster, slogans etc. Alle steder, hvor I som virksomhed vil formidle et
budskab. Tekstforfatteren skriver professionelt og kan finde vinkler, der gør din
virksomhed, jeres produkter eller tilbud attraktive for jeres målgruppe. En dygtig
tekstforfatter kan forstå jeres tilbud til markedet og skabe klarhed, opmærksomhed og
efterspørgsel. På den måde understøtter en dygtig tekstforfatters arbejde typiske
marketing-KPI’er som awareness, lead-generering eller salg. Hvis din virksomhed skal markedsføre sig professionelt internationalt, er det en god
idé at bruge en native english copywriter. Mange tekstforfattere med dansk pas taler
og skriver godt engelsk. Men vil I formidle budskaber med fuld effekt over for en
engelsktalende målgruppe, er der ingen genvej. Kun en native english copywriter kan
ramme en tone præcist og bruge de vendinger og billeder, som en engelsktalende
person forstår uden filter. En dygtig native copywriter kan både oversætte dine tekster
og skrive nye engelske tekster fra bunden. Til websites, e-mails, so-me, content
artikler, cases, præsentationer etc. En journalist kan formidle jeres budskaber i artikler, pressemeddelelser, blogs
og i andre former for content. Journalister er trænede i at researche og at
vinkle historier. Og nok så vigtigt kan en journalist skrive historier i en form,
som de fleste mennesker er trænet i at læse, og som medier gerne vil have
dem. Med syntaks, overskrifter, manchetter, billedtekster etc. En journalist kan
se historier og strukturere data og informationer, så jeres budskaber bliver så
læsbare, stærke og troværdige som muligt. Alt efter erfaring og historik har
journalisten måske også kontakter i medieverdenen, som kan hjælpe jeres
historier på vej. En Art Director kan hæve det kreative niveau i jeres kommunikation. Og
dermed øge effekten af jeres marketing-investeringer. AD’eren udvikler idéer
og tager ansvaret for det samlede kreative udtryk i marketing-elementerne,
som ofte bliver eksekveret i samarbejde med tekstforfattere, grafikere,
fotografer, illustratorer og andre specialister. En dygtig Art Director kan
balancere de mange virkemidler i jeres kommunikation, så den både
overbeviser og appellerer til sanserne. Nogle Art Directors arbejder med
håndtegnede skitser, andre arbejder direkte på computere. De fleste har et
sikkert visuelt øje, og mange har en strategisk intuition. En Grafisk Designer kan give din virksomhed et ensartet, attraktivt udtryk. Ofte er det en Grafisk Designer, der kan holde sammen på markedsføringen i dagligdagen. Sørge for at logoet sidder rigtigt, holde styr på, at typografien er korrekt og at billederne har den rigtige stemning. En Grafisk Designer med Photoshop, InDesign, Illustrator, Premiere Pro Designeren i sin værktøjskasse kan selv formgive hjemmesider, landingpages, banner-ads, brochurer, visitkort, plakater, emballager, foldere, flyers, logoer, nyhedsbreve, whitepapers, magasiner, aviser, skilte til videoer samt andre elementer. En Grafisk Designer er næsten must-have i en marketingafdeling. En Marketing Manager kan tage ansvaret for din virksomheds marketingplan. Samt at den bliver eksekveret via aktiviteter rettidigt og effektivt. Marketing manageren forfølger som regel en række mål for kendskab, interesse, image, købsintention, konvertering eller salg. Marketing manageren har kompetencerne til at prioritere indsatser og allokere ressourcer til udvikling, produktion og eksponering af markedsførings elementer. Typisk er det en generalist med et solidt kendskab til positionering, branding, kreativitet, media, annoncering, promotion, kampagner, bureauer etc. Marketing manageren er ofte ansvarlig for marketingafdelingens samlede performance. En marketingkoordinator kan sikre i det daglige, at jeres marketing-opgaver bliver løstproblemfrit og til tiden. Koordinatoren arbejder gerne sideordnet med marketingassistenter og projektledere under marketingdirektøren og
marketingchefen. Med et tværgående ansvar for at få tingene til at virke i praksis. Er der booket et lokale til seminaret? Er annonce-materialerne afleveret til mediet? Er derlæst korrektur på slides fra ledelsen? Eller har marketingchefen bedt om at få en status på alle aktiviteter i øjeblikket? Alt sammen noget, Marketing Koordinator fikser. Den dygtige Marketing Koordinator kan lægge planer, følge op, løse problemer og holde hovedet koldt, når det brænder på. En Marketing Projektleder sikrer, at ting sker. Til tiden. Inden for budgettet. Og så alle kommer godt ud af det. Projektlederen får sjældent æren men har ofte været afgørende for en succes. En dygtig projektleder er som en katalysator; der ikke selv skaber noget, men som får det hele til at ske. Projektlederen får lavet en briefing. Følger op på, at arbejdet forløber i henhold til tidsplanen. At der bliver købt plads i medierne, at tingene bliver godkendt af de ansvarlige. Projektlederen er som regel en struktureret profil, der vil kunne jeres plan på rygraden og altid have sine lister og tidsplaner ved hånden. Outlook, Slack, Monday er typiske værktøjer. En growth hacker kan hjælpe jer med at skabe vækst, typisk via digitale værktøjer og indsatser. Growth hacking, der blev introduceret i 2010, handler om aktivt at lede efter – og skabe – veje til vækst. Vækst som overstiger den organiske vækst, som din virksomhed vil opleve, hvis I bare gør, som I plejer. Growth hacking er dermed jagten på den X-factor, som kan tage et godt produkt og skabe en fænomenal succes. Der er ingen fast metode. Men med indsigt i data, funktionalitet, test-metoder og måleværktøjer som f.eks. Google Analytics, kan Growth hackeren opstille hypoteser, teste muligheder og knække kurver. En digital ads specialist kan hjælpe din virksomhed med at optimere jeres ROI på betalte media. Det vil sige Google, Facebook, Instagram, LinkedIn, YouTube og et utal af andre digitale media. Med digitale værktøjer kan specialisten overskue mulighederne, opsætte kampagner, måle på effekten og justere på investeringerne i en evig optimering. Specialisten arbejder med formater som banner-ads, pre-rolls (videoer), videoer inden i YouTube film, sponserede posts på sociale platforme, displayads i forskellige media etc. Der bliver hele tiden udviklet nye former, så mange virksomheder vil have glæde af en specialist, der holder dig ajour. En SEO specialist kan skaffe så mest mulig relevant trafik til jeres website inden for jeres budget. Ved at sørge for, at både brugere og søgemaskiner som Google, Bing og andre kan finde jer. Det er en teknisk disciplin, som samtidig kræver, at specialisten har sin finger på pulsen og ved, hvad der foregår. Specialisten kan optimere jeres teknik, jeres brug af særlige ord, jeres content og jeres linkbuilding, så I kommer så højt op på resultatlisten, når jeres potentielle kunder søger på nettet. Lige som specialisten kan sørge for at styre trafikken hen på dedikerede landingpages, som er optimeret imod søgemaskinernes crawlere og brugernes aktive søgninger. En Content Marketing specialist kan tiltrække kundeemner til din virksomhed ved at forstå dem og involvere dem i en relevant dialog omkring jeres produkter, serviceydelser og koncepter. Content Marketing specialisten kan sørge for, at I udkommer med So-Me opslag, artikler, blogs, cases, videoer og andre former for kommunikation, der hjælper kundeemnerne gennem deres købsproces. Fra de begynder deres søgninger på nettet til købet er gennemført. Specialisten kan kvalificere din virksomhed til et salg ved at være bedst til at forstå kunderne og svare på deres spørgsmål. Både de udtalte og uudtalte spørgsmål. Med kundefokus, en stærk digital værktøjskasse og forretningsmæssigt drive kan en dygtig E-Commerce manageren drive kunder ind i jeres butik og konvertere dem til salg. E-Commerce manageren er en nøglefunktion hos de fleste virksomheder, som vil sælger mere eller mindre uberørt af menneskehånd. Det være sig inden for FMCG, hårde hvidevarer, møbler, elektronik eller andre brancher - og i stadig højere grad også i B2B virksomheder. E-commerce manageren kan opbygge nye e-shops eller andre formater, lige som en dygtig E-Commerce manager både kan lægge den overordnede strategi og på operationelt plan optimere effekten af jeres digitale marketing budget. En Digital Marketing Manager kan maksimere din virksomheds toplinje i forhold til jeres budgetter og interne ressourcer. Manageren kombinerer strategisk tænkning med eksekverings-evne via en vifte af værktøjer, handlingsparametre og discipliner. Med indsigt i kunderne i centrum kan en Digital Marketing Manager optimere jeres performance i kunderejsens touchpoints. Lige som manageren kan eksekvere jeres strategi via Websites, e-mails, SoMe, Google, samt andres og egne digitale mediaplatforme. Værktøjskassen består ofte af Google Ads, Facebook Ads, Google Analytics, Google Trending, CMS-systemer, CRM-systemer, SoMe systemer som f.eks. Hootsuite mm. En Brand Manager kan bygge, vedligeholde og overvåge din virksomheds
brand(s). Samt sørge for, at hvert brand bliver kommunikeret konsistent, og at dets look & Feel er destinkt og genkendeligt. Så jeres kunder har et klart og attraktivt billede af jeres virksomhed og produkter. En dygtig Brand Manager
har styr på brandløftet, logoer, typografier, brand assets som billeder og
symboler samt ikke mindst retningslinjer for, hvordan I bruger dem. Jo mere
kompleks en organisation er, og jo flere brands den råder over, jo større er
behovet for en Brand Manager. Og jo vigtigere er det, at der bliver etableret et validt brand-tracking system. En CRM Konsulent kan hjælpe din virksomhed med at styrke og udnytte
relationerne til kunder og øvrige interessenter. CRM Konsulenten kombinerer en dyb indsigt i kunder med viden om CRM-systemer. Ikke mindst fra Salesforce, Oracle, Microsoft og SAP. CRM Konsulenten kan bidrage til at etablere processer, så salg og marketing arbejder sammen om konvertering af leads gennem hele salgstragten, lige som konsulenten kan arbejde med kundetilfredshed og aktiviteter til at styrke loyaliteten. E-mails kan være din virksomheds mest effektive marketing-kanal, hvis I har styr på jeres CRM setup. En PR- & kommunikationskonsulent kan varetage og styrke din virksomheds
omdømme i det offentlige rum. Konsulenten kan arbejde med media og presse lige så vel som virksomhedens egne kanaler – f.eks. hjemmesider, magasiner og Social Media. Både proaktivt for at fremme virksomhedens synspunkter og defensivt i tilfælde af såkaldte shitstorms eller uønsket omtale i det hele taget. En god konsulent er stærk på research, vinkling, storytelling og pressekontakt. Konsulenten har sans for,hvordan I kan formidle jeres historier troværdigt og med gennemslagskraft. Værktøjerne er bl.a. pressestrategier, Pressemeddelelser, beredskaber og Q&A’s. En Social Media Manager kan markedsføre din virksomhed på Facebook, Instagram,
YouTube, Twitter, LinkedIn, Pinterest, TikTok og andre. Manageren kan skabe
opmærksomhed via interessant content og udmønte interessen i leads eller direkte salg. Og eventuelt facilitere loyalitet eller kundeservice. Social Media Manageren forstår sociale media strategisk, mestrer deres funktionalitet og kan ramme stilen og tonen i hvert medie. Manageren kan lægge og eksekvere en content plan men formår samtidig at lytte til den aktuelle ’samtale’ på medierne. Så I kan forstærke jeres budskaber ved at tappe ind i eksisterende strømninger. En UX (User Experience) designer kan gøre jeres digitale tilstedeværelser nemme at bruge og sørge for en god kundeoplevelse. Bl.a. ved at prioritere indholdet og ved at sørge for at den nødvendige funktionalitet er til stede for brugerne. UI (User Interface) design handler derimod om, at få stil, tone, farver, lyde etc. til at understøtter jeres brand og den visuelle oplevelse, I ønsker. UX & UI Designeren arbejder inddrager ofte personaer, wireframes, analyser, prototyper, UX Writing og andre værktøjer i arbejdet med skabe struktur og logik. Mens elementer som billeder, farveskalaer, skrifttyper,
logoer, ikoner etc. indgår i at skabe den optimale brand-feel for jer. En webudvikler kan udvikle jeres websites, webshops, Apps, landingpages,
banner ads og andre entiteter på nettet, som jeres kunder og interessenter
bruger. Webudvikleren kan kode selv og bygge løsninger på CMS-systemer som
WordPress, HubSpot og Drupal. En dygtig webudvikler kan desuden sikre
integration med andre systemer og datakilder via den såkaldte API standard.
Webudvikleren kan forstå og oversætte jeres ønsker om digital tilstedeværelse.
Og eksekvere ved hjælp af design, wireframing, kodning, prototyping, testing,
system-integration og fejlfinding. Det er tæt på umuligt at drive marketing i
dag uden adgang til en webudvikler. Inhouse eller freelance. En frontend udvikler har særlig fokus på at optimere det, der møder jeres digitale brugeres øjne. Frontend udviklerens opgave er at gøre din virksomheds digitale interface lækkert, brugervenligt, intuitivt, responsivt og optimeret. Udvikleren kan arbejde med at skabe nye løsninger eller med at optimere og modernisere de løsninger, din virksomhed allerede har. Typisk behersker udvikleren teknologier og som Scrum, HTML, CSS, Java, PHP, Flash og ASP.net. Frontend Udvikleren er en teknisk specialist og designer i ét. Med sin viden om design, programmering, UX, hardware og platforme kan Frontend Udvikleren udtrykke jeres brand personality i digitale formater. En Insights Manager kan sørge for, at I forstår jeres kunder på et dybt niveau, så jeres budskaber tager udgangspunkt i kundernes virkelighed. Ud over at have flair for psykologi og antropologi vil Insights Manageren kunne byde ind med viden om tests. Det være sig koncept-tests, conjoint-analyser, fokus-
grupper, kvantitative tests, dybdeinterviews etc. Inderst inde har vi mennesker samme behov. Men målgrupper kan være vidt forskellige hvad angår
interesser, præferencer og vaner. Så det bliver stadig sværere at ramme
rigtigt, og prisen for at ramme forkert bliver større. Det kan man undgå ned en Insights Manager. En webmaster kan administrere og have overblik over din virksomheds hjemmesider og digitale platforme i det hele taget. Webmasteren eller webredaktøren har ofte ansvar for design, udvikling og vedligeholdelse, såvel som domæneregistrering, overholdelse af love og regler samt formidling af content. Populært sagt kan webmasteren styre, at jeres digitale tilstedeværelse fungerer, både teknisk og brugervenligt. Så kunderne kan komme i kontakt med jer 24/7 og finde de informationer, de skal bruge for at gøre forretning med jer. Dygtige webmastere har ofte flair for teknologi samt en evne til at løse problemer og få ting til at ske.