Fast stilling
Publiceret: 28.02.2025 Projekt-ID: PI-0225280812
Marketingprojektleder til Kræftens Bekæmpelse (2 års projektansættelse)
Er du kommercielt tænkende, og vil du være med til at styrke erhvervslivets engagement i kampen mod kræft?
Brænder du for at gøre en forskel gennem stærke erhvervssamarbejder, og vil du være med til at sikre, at flere virksomheder aktivt bidrager til kampen mod kræft? Har du solid erfaring som projektleder og en naturlig forståelse for, hvordan vi kan skabe værdi for erhvervslivet? Vi søger en person, der kan tænke strategisk og samtidig trives med at tage ansvar for konkrete initiativer, der skaber synlighed, engagement og økonomisk støtte til vores sag.
Om stillingen
Vi søger en engageret projektleder til vores erhvervsteam i Fundraising og Medlemmer. Din opgave bliver at videreudvikle og implementere strategiske initiativer, der gør vores tilbud og indsatser synlige og tilgængelige for virksomheder, samtidig med at du driver vores kommunikations- og salgsindsatser over for erhvervslivet.
Dine konkrete arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte, at:
- Udvikle og implementere en inbound motor, der både genererer direkte donationer/konverteringer og skaffer kvalificerede leads til erhvervsteamet
- Evaluere, færdiggøre og videreføre et pilotprojekt på erhverv, herunder at udarbejde businesscases for nye initiativer
- Være ansvarlig for fremdriften af vores kommunikationsindsatser på erhverv herunder vores nyhedsbrev, vores årlige Direct Mail i forbindelse med Knæk Cancer samt erhvervs websider mv.
- Lave understøttende salgsindsatser
Vi leder efter dig, som har
- 5+ års erfaring som projektleder i en kompleks organisation
- En kommercielt orienteret uddannelse på kandidatniveau som cand.merc. eller lignende
- En stærk kommerciel marketingsforståelse
- Erfaring med at have ført et eller flere projekter igennem fra idé til implementering
- God til at formulere dig på skrift
- Har en høj etik, moral og troværdighed
Som person er du dedikeret og formår at indgå i et arbejdsmiljø med mange interessenter og samarbejdspartnere. Du ved, hvordan man smøger ærmerne op og tager engageret fat på alle typer af opgaver med både fremdrift og kvalitet for øje, og du kommer med god energi.
Det er vigtigt, at du behersker dansk flydende, både skriftligt og mundtligt, da tydelig kommunikation er centralt i jobbet.
Vi tilbyder
En tidsbegrænset toårig stilling i en spændende organisation med et højt engagement og en vigtig og meningsfuld sag. Fundraising og Medlemmer har ansvaret for at fundraise størstedelen af de penge, som skal finansiere arbejdet inden for vores tre hovedområder: Forskning, forebyggelse og patientstøtte. Da Kræftens Bekæmpelse kun modtager 3 % af indtægterne fra det offentlige, er fundraising helt afgørende for, at vores høje aktivitetsniveau kan opretholdes.
Du får løn og pension efter gældende overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og relevant faglig organisation. Du vil få din daglige gang på Strandboulevarden 49, København Ø, hvor vi prioriterer at spise en god, sund frokost sammen i vores fantastiske kantine. Vil du være en del af vores idrætsforening, kunstforening eller deltage i pausegymnastikken, er du meget velkommen.
Mere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende leder, chef for erhvervsmarkedet Heidi Nordahl Sahlholdt på tlf. 51 84 13 50 eller hns@cancer.dk.
Ansøgning
Send din ansøgning senest kl. 9.00 den 13. marts 2025. Vi forventer at afholde 1. samtale den 14. og 17. marts 2025 og 2. samtale den 21. marts.
Ønsket opstart:Omfang: Fast stilling, ,
Henvendelse eller spørgsmål vedr. denne stilling kan rettes til: Heidi Sahlholdt, +45 51841350, hns@cancer.dk
Interesseret? Sådan søger du:
1. Hvis du har en profil hos os:
Log gerne ind før du søger. Så får vi automatisk alle dine profiloplysninger.
Har du ikke har en profil, kan du søge her
Du kan søge uden at have en profil. Udfyld nedenstående felter, angiv URL til din LinkedIn profil og/eller upload dit CV. Vi anbefaler, at du opretter en profil, så vi kan kontakte dig direkte om andre spændende samarbejder og stillinger.
Vi bestræber os på, at vende hurtigt tilbage. Du kan søge, så længe opslaget er offentligt. Vi ser frem til at høre fra dig.