Freelancer AFSLUTTET ELLER I PROCES

Publiceret: 17.04.2026        Projekt-ID: PI-0426161703

Freelance: Kreativ content creator til e-commerce virksomhed (Remote)

Vi søger en kreativ content creator til Avokadokontoret – en dansk e-commerce startup i vækst, som for nylig har fået synlighed gennem deltagelse i TV-programmet Løvens Hule. Virksomheden er baseret i Spanien og arbejder med direkte salg af friskplukkede frugter og grøntsager fra lokale landmænd samt udvalgte kvalitetsprodukter som olivenolie til danske forbrugere. Arbejdet er fuldt remote med mulighed for løbende sparring med teamet.

  • Omfang: Ca. 20 timer per måned
  • Opstart: Snarest muligt
  • Periode: Løbende samarbejde

Opgaverne vil blandt andet omfatte udvikling af kreativt indhold til digitale kanaler, herunder e-mail, sociale medier samt website og e-shop. Personen vil arbejde med idéudvikling og produktion af kampagner, posts og content, der understøtter virksomhedens brand og kommercielle aktiviteter. Derudover vil personen have ansvar for at drive og vedligeholde en løbende content-plan, som skaber overblik over kampagner, promotions og planlagt indhold på tværs af kanaler. Visuelt materiale som foto og video produceres i Spanien, og personen vil derfor arbejde med at definere behov, retning og anvendelse af dette indhold i den samlede kommunikation.

Personen skal have gode kompetencer inden for content creation og tekstforfatning, og være i stand til at omsætte idéer og budskaber til konkret indhold på tværs af digitale kanaler. Det er vigtigt med en god forståelse for målgrupper og evnen til at skabe indhold, der både inspirerer og konverterer. Erfaring med e-commerce og/eller fødevarer er en fordel, men ikke et krav. Derudover vil det være en fordel, hvis personen kan arbejde med simpel grafisk produktion til brug i content.

Kompetencer/arbejdsområder:

  • Udvikling af kreativt content til e-mail, SoMe, website og e-shop
  • Tekstforfatning med forståelse for tone of voice og brand
  • Udarbejdelse og drift af løbende content-plan (kampagner, promotions og posts)
  • Samarbejde omkring brug af foto- og videomateriale produceret i Spanien
  • Simpel grafisk produktion til digitale kanaler

Søg gerne hvis du opfylder kriterierne og er interesseret.

Bedste hilsener

Carsten Bjerregaard

Ønsket opstart: 
Omfang: Freelancer, ,
Henvendelse eller spørgsmål vedr. denne stilling kan rettes til:
Carsten Bjerregaard, +45 29930790, carsten@marketingcapacity.dk

SÅDAN GØR DU:

1. Hvis du har en profil hos os:

Log gerne ind før du søger. Så får vi automatisk alle dine profiloplysninger

2. Hvis du ikke har en profil:

Du kan søge uden at have en profil. Angiv URL til din LinkedIn profil og/eller upload dit CV.
Vi anbefaler at du opretter en profil. Med en profil får du automatisk besked om andre spændende samarbejder og stillinger.

Go to Top

Dine favoritter

Du har ikke valgt nogle personer endnu