Artikel

9 grunde til, at du som marketingchef skal bruge freelancere i stedet for bureauer

Som bekendt lægger flere virksomheder flere opgaver ud til freelancere. Det være sig opgaver, som de ikke har kompetencer til at løse internt, eller opgaver de ikke har tid til. Derudover har de fleste virksomheder stadig et bureau, de arbejder sammen med. Men hvad nu, hvis du lægger ALLE eksterne opgaver ud til freelancerne i stedet for til et bureau? Hvad kan der så ske?

Af Carsten Bjerregaard, Marketingcapacity.dk (Link gerne til artiklen, kopiering uden aftale er ikke tilladt) 

 

Få 3 stærke kandidater

1. Du får ca. dobbelt så meget arbejde for de samme penge

Du kan spare penge ved at bruge freelancere, hvor du ellers brugte et bureau. Eller du kan få næsten dobbelt så meget arbejde for dine penge, afhængig af, hvordan du vælger at se på det. Timeprisen for freelancere er i sig selv 30-50% lavere end bureauers timepriser for tilsvarende dygtige specialister eller kreative. Simpelthen fordi bureauet har en anden omkostningsstruktur.

Bureauer har kontorlokaler, firmabiler, kantineordninger, sælgere, koordinatorer, administrativt personale og meget andet, som alt sammen skal betales via timepriserne. Og når oven i købet ikke alle timer bliver solgt, og der også skal investeres tid i at lave større (ofte gratis) oplæg for at vinde nye kunder, ja så bliver timepriserne høje. Omvendt er det med freelancere. De arbejder ofte hjemmefra, eller hvis bølgerne går højt fra en lejet skrivebordsplads ude i byen til et par tusind kroner per måned.

2. Du får adgang til et større og bedre udvalg af kompetencer

Ingen kan alt, heller ikke bureauer. Vælger du at bruge freelancere, har du til gengæld adgang til et stort felt af specialister og kreative med unikke kompetencer. På freelanceportalen Marketingcapacity.dk alene kan du finde flere end 2.000 freelancere og vikarer, som omhyggeligt har mappet deres kompetencer. Mange har også uploadet referencer og eksempler på deres arbejde, så du kan bedømme, om de passer til jer. Hvilket bureau kan matche det?

3. Du får max fleksibilitet

Med freelancere kan du indrette din virksomheds marketingarbejde, som du vil. Marketingcapacity.dk formidler f.eks. samarbejder i alle mulige former og med stor spændvidde. Helt fra 4-37 timer om ugen og med mulighed for at tilrettelægge samarbejdet som det passer jer bedst. I faste rammer, hvis I har et konstant behov, eller med høj fleksibilitet, hvis mængden af opgaver varierer over tid, eller hvis I ikke kan forudsige jeres behov fra uge til uge. Der er intet krav om firkantede retainer-aftaler eller andet, der ligner. Du er frit stillet og kan undgå spildtid.

Og såer der spørgsmålet om, hvor folk sidder. Mange virksomheder vælger f.eks. en model, hvor freelancerne sidder 50% af tiden hos virksomheden og 50% remote, når de løser opgaverne. På den måde har virksomheden fleksibilitet, samtidig med, at man er ikke er begrænset til, at opgaverne kun kan løses på bestemte dage. Operationen kan køre alle ugens dage.

4. Du sætter jeres team suverænt

Når du brugere freelancere, er du ikke bundet til ét team eller specifikke medarbejdere på et bureau. Hvis du har prøvet at arbejde med et bureau og én person, hvor kemien ikke passede, ved du, at det kan være besværligt, når man drøfter løsninger. Når du kun brugere freelancere, er du head coach. Du sammensætter selv dit team fra A-Z. Og med et komplet team af freelance tekstforfattere, grafikere, SEO-specialister, UX-designere og udviklere står du stærkt.

5. Du kan insource jeres marketingarbejde 

Mange virksomheder vil gerne insource marketingarbejdet. Fordi nærhed i sig selv er en betydelig fordel. Det giver større kontrol, alle har adgang til informationer, og det er nemt at briefe og nemt at følge op, når man har arbejdet tæt på. Med freelancere kan du insource arbejdet på den mest fleksible måde. Så du har dygtige specialister inden for armslængde, og så de deltager i den uformelle videndeling samt det flow af data, der finder sted i din virksomhed. På den måde får de en kontekst for deres arbejde, og de bliver bedre til at formidle og udtrykke virksomhedens DNA.

Hvis en del af arbejdet udføres i virksomheden, bliver det også lettere for dig at uddelegere opgaver til freelancere, som kender jeres organisation godt. Freelanceren har lettere ved at løse opgaverne, når der er let adgang til at stille spørgsmål og vende problemstillinger undervejs med relevante medarbejdere og specialister i jeres virksomhed. I modsætning til hvad mange tror, er freelancere generelt meget åbne overfor at løse opgaver i virksomheden og lære teamet bedre at kende.

Selvfølgelig kan man også arbejde tæt sammen med et bureau. Og hvis man er en stor kunde, har man næsten daglig kontakt. Men hvem i bureauet er det, man har kontakt med? Er det en konsulent eller en assistent? Eller er det de folk, der i sidste ende laver opgaverne? De digitale specialister, webmasters, udviklere eller kreative? Mange af de dygtige mennesker, der er brug for inden for marketing i dag, er så specialiserede, at det ikke giver mening at have mellemled. Det gør bare overleveringerne upræcise og sinker processen (og gør den dyrere i koordinering). Når du arbejder med freelancere, har du direkte adgang til dem, der udfører jeres opgaver.

6. Du kan adapte agilt til en verden, der skifter hele tiden

Tænk på, hvor hurtigt markedssituationen og marketingfaget ændrer sig. Kan dit bureaus kompetencer og marketingkultur følge med? Kan jeres egne? Det vil nemt kunne tage (et bureau eller jer selv) måneder at rekruttere og ansætte en person med de fornødne nye værktøjer og erfaringer. Mange virksomheder har oplevet at ’vokse ud af et bureau’. Det er ofte akavet, og man reagerer typisk for sent. Man vil jo gerne være fair og lige se, om bureauet får styr på den nye udvikling indenfor et område.

Med freelancere bestemmer du selv tempoet. Du kan onboarde nye kompetencer i dit team indenfor få uger, hvis du vil ændre strategi eller gøre andet, end det, I ”plejer”. Det er en af grundene til, at brugen af freelancere allerede er eksploderet, og at det vil fortsætte. Inden for marketing lige som inden for andre fag. Som blandt andre McKinsey har beskrevet i undersøgelser og rapporter.

I USA alene er 36% af arbejdsstyrken i dag uafhængige. I 2016 var det kun 27%. McKinsey selv beskriver det som et ’Seismic Shift’

Mange faktorer driver udviklingen. En af de faktorer, McKinsey nævner flere gange, er fremkomsten af nye platforme. I Danmark har du platformen Marketingcapacity.dk, når du vil have et stort, samlet udvalg og finde lige nøjagtig de freelancere, du har brug for.

7. Du bliver klogere på din forretning og på, hvad der virker

Når du arbejder med freelancere – og især når de sidder hos jer – kan du involvere dig selv dybere i arbejdet, hvis du ønsker det. Fordi i modsætning til et bureauets arbejde er freelance arbejde ikke en black-box, hvor du briefer i den ene ende og modtager forslag og løsninger i den anden ende.

Du kan selv deltage aktivt i idéer, udvikling og produktion, og du kan løbende spørge ind og blive klogere på, hvad der virker. Det er en større fordel, end mange tror. For ligesom i al anden udvikling er det en fordel at se resultater hurtigt. Jo tættere du kan følge projekterne, jo hurtigere, billigere og smidigere kan I ændre retning og optimere løbende. Samtidig vil du få større indsigt i de forskellige specialer, og du kan derfor bidrage med mere. Det er en positiv cirkel.

8. Du får bedre kontrol over kommunikationen og jeres digitale tilstedeværelse 

For få år siden kunne man lettere outsource sin kommunikation til eksterne bureauer. For den bestod sandsynligvis kun af en håndfuld aktiviteter om året, og det var ”bare” kampagner. Men sådan er det ikke længere. I dag er der mere på spil. En virksomhed ER i høj grad dens digitale tilstedeværelse, herunder kunderejser og daglig kommunikation og content. Kunderne researcher online og køber online, og jeres website og digitale services er en væsentlig del af jeres brand.

Når du arbejder med freelancere, kan I tage jeres marketing operation til jer. Ikke kun kommunikationen og kampagnerne, men jeres digitale tilstedeværelse på websites og sociale media, jeres kunderejse, jeres forretningsmodeller etc. I får fuld kontrol, I kan udkomme hurtigere, I får jeres DNA ud igennem kommunikationen.

9. Du kan lige så godt selv bygge dine 3 kompetence-søjler

Principielt har man brug for 3 kompetence-søjler, for at kunne udvikle og eksekvere marketing og kommunikation:

A. Marketing lead

Marketing Leads er personer som kan tage lead på eksekvering af marketingplanen:

  • Til at sætte teamet i gang
  • Til løbende at reviewe og tilpasse arbejdet

Det kan være konsulenter, marketing managers, digitale projektledere eller andre med overblik, som er ansvarsbevidste. Deres rolle er bl.a. at:

  • Planlægge aktiviteter og sætte KPI’er
  • Følge op og holde øje med, at planen bliver fulgt
  • Aligne med ledelse og øvrige stakeholders
  • Projektlede opgaver og sørge for samarbejdet i teams og med eksterne partnere

B. Hands-on digitale specialister til de vigtigste kanaler

Der er også brug for en eller flere specialister med solid erfaring i en specifik kanal. Det vil sige, nogen du kan sparre med om muligheder og praktiske løsninger. Ideelt skal de også have hands-on erfaring. Det vil sige, at de kan operere i kanalerne; indkredse målgrupper, uploade content, tracke på det, tilpasse, skabe resultater og være med til at nå målene.

De vigtigste kanaler for de fleste virksomheder er:

  • E-mail og Marketing Automation
  • Social Media
  • Digital Annoncering, herunder Adwords
  • Web/SEO
  • E-Commerce

C. Content Creators

Til at skabe content, der kan drive resultater i digitale kanaler, har du brug for Content Creators. Det er typisk:

  • Tekstforfattere (gerne med SEO erfaring, SoMe kompetencer etc.)
  • Designere (gerne med særlige kompetencer inden for f.eks. UX/UI, Apps, SoMe, Animation, Illustration, kampagner, koncepter, særlige kanaler etc.

Hvis du mener, at det minder om den klassiske opdeling i marketing, så har du ret. For det er fundamentalt samme søjler. Én til at drive udviklingen og sætte normer, én til at skabe indhold og én til at skabe forbindelsen til virksomhedens målgrupper.

Når du skal besætte de 3 søjler med kompetente freelancere, kan du kigge efter dem på landets førende freelanceplatform, Marketingcapacity.dk. Her er funktionerne i de 3 søjler udspecificeret i hele 32 kompetence-kategorier, så du målrettet kan finde folk med netop de kompetencer, du mangler.

Bottom line

En ny digital virkelighed i marketing banker på – en virkelighed som kræver en tættere og mere fleksibel/agil organisering af marketingressourcerne – end den traditionelle bureaumodel kan tilbyde.

Gør op med vanen om, at et bureau altid er den rigtige løsning. Sæt dit eget fleksible hold af freelancere fra øverste hylde og vind stort.

Få 3 stærke kandidater

God fornøjelse.

Bedste hilsener

Carsten Bjerregaard