Det kan en freelance systemarkitekt

Af Carsten Bjerregaard, grundlægger af Marketingcapacity.dk (Link gerne til denne artikel. Kopiering/publicering uden aftale er ikke tilladt) 

En systemarkitekt arbejder med at designe og organisere den overordnede struktur og arkitektur i et IT-system eller en softwareapplikation. Systemarkitekten spiller en afgørende rolle i at sikre, at systemet og softwaren opfylder virksomhedens behov og tekniske krav på en effektiv, pålidelig og skalerbar måde. Systemarkitekten kan blandt andet arbejde med kravanalyse, systemdesign, valg af arkitektur, systemintegration, sikkerhed, performance, dokumentation, ledelse, problemløsning etc.

Læs mere herunder:

• Hvad er en systemarkitekt?
• Hvad laver en systemarkitekt?
• Hvad kaldes en systemarkitekt også?
• Hvordan skaber en systemarkitekt værdi?
• Hvilke typer af systemarkitekter, findes der?
• Hvad skal en systemarkitekt kunne?
• Eksempler på godt tekstarbejde
• Hvorfor vælge en FREELANCE systemarkitekt?
• Hvordan finder du en god freelancer?

Hvad er en systemarkitekt?

En systemarkitekt er en professionel, der er ansvarlig for at designe og planlægge den overordnede struktur og funktionalitet af et system. Det kan omfatte softwareapplikationer, hardwareinfrastruktur eller en kombination af disse. Systemarkitekten analyserer krav til systemet, identificerer de nødvendige komponenter og definerer deres interaktioner og grænseflader. Målet er at sikre, at systemet er effektivt, pålideligt og opfylder brugerens behov. Systemarkitekter arbejder ofte tæt sammen med udviklere, ingeniører og andre interesserede for at sikre en vellykket implementering af systemet.

Hvad laver en systemarkitekt?

Systemarkitektens opgaver omfatter typisk:

• Kravanalyse: At forstå og analysere virksomhedens behov og krav til systemet. Det indebærer at kommunikere med interessenter, brugere og tekniske teams for at definere klare og omfattende krav.
• Systemdesign: At skabe en overordnet plan for systemet, herunder hvordan forskellige komponenter og moduler vil interagere, hvilke teknologier der skal bruges, og hvordan datastrømme skal håndteres.
• Arkitekturvalg: At beslutte hvilke softwarearkitektur-mønstre og teknologier der passer bedst til systemets krav. Dette kan omfatte beslutninger om databaseløsninger, kommunikationsprotokoller, brugergrænseflader og meget mere.
• Systemintegration: At sikre, at forskellige systemkomponenter kan arbejde sammen problemfrit. Dette kan indebære integration af tredjeparts-software, API’er eller andre systemer.
• Sikkerhed og ydeevne: At designe systemet med fokus på sikkerhed og ydeevne. Det inkluderer at identificere og løse potentielle sårbarheder samt at optimere systemet for at opnå den ønskede ydeevne under forskellige belastninger.
• Dokumentation: At skabe og opretholde klare dokumenter, diagrammer og beskrivelser af systemarkitekturen og designet, så andre teammedlemmer kan forstå og samarbejde om projektet.
• Problemløsning: At håndtere komplekse tekniske udfordringer og problemer, der kan opstå under udviklingen, og finde løsninger, der holder sig inden for de arkitektoniske retningslinjer.
• Teknisk ledelse: I nogle tilfælde kan en systemarkitekt også fungere som en teknisk leder, der hjælper udviklingsteamet med at forstå arkitekturen og implementere den korrekt.

Generelt set er en systemarkitekt ansvarlig for at skabe en klar og struktureret vision for, hvordan et IT-system skal bygges, så det kan opfylde virksomhedens behov på en måde, der er skalerbar, vedligeholdbar og effektiv.

Hvad kaldes en systemarkitekt også?

En systemarkitekt bliver også kaldt en softwarearkitekt, teknisk arkitekt eller måske systemdesigner. Disse termer bruges ofte synonymt og refererer til den samme rolle og ansvar inden for systemarkitektur.

Hvordan skaber en systemarkitekt værdi?

En systemarkitekt skaber værdi på flere måder:

• Design af effektive og pålidelige systemer: En systemarkitekt er ansvarlig for at designe systemer, som opfylder brugerens behov effektivt og pålideligt. Ved at skabe en solid og sammenhængende struktur for systemet kan arkitekten sikre, at det fungerer optimalt, og at det leverer den ønskede funktionalitet.
• Optimal ressourceudnyttelse: En systemarkitekt arbejder på at optimere ressourceudnyttelsen i et system. Dette kan omfatte at identificere og implementere effektive algoritmer, minimere udvendig dataoverførsel eller reducere belastningen på hardwareinfrastrukturen. Ved at optimere ressourceudnyttelsen kan arkitekten bidrage til at reducere omkostninger og forbedre ydeevnen.
• Sikring af skalerbarhed og fleksibilitet: Ved at designe systemet til at håndtere stigende belastning og tilpasse sig ændrede krav kan arkitekten sikre, at systemet kan vokse og tilpasses fremtidige behov uden større omstrukturering eller behov.
• Koordinering og samarbejde: Systemarkitekten arbejder sammen med udviklere, ingeniører og andre interesserede for at sikre en vellykket implementering af systemet. Ved at koordinere og samarbejde med forskellige teammedlemmer kan arkitekten sikre, at alle arbejder mod fælles mål og at systemet implementeres korrekt.

Hvilke typer af systemarkitekter, findes der?

Der er forskellige typer af systemarkitekter, der specialiserer sig i forskellige områder af systemdesign og -implementering. Nogle af de almindelige typer omfatter:

• Softwarearkitekt: Fokuserer primært på design og struktur af softwareapplikationer og systemer.
• Hardwarearkitekt: Specialiserer sig i design og planlægning af hardwareinfrastruktur og komponenter i et system.
• Cloudarkitekt: Har ekspertise i at designe og implementere systemer, der udnytter cloud computing-teknologier og -platforme.
• Netværksarkitekt: Fokuserer på design og implementering af netværksinfrastruktur og sikrer effektiv kommunikation mellem systemkomponenter.
• Sikkerhedsarkitekt: Specialiserer sig i at designe og implementere sikkerhedsforanstaltninger og beskyttelse af systemer mod trusler og angreb.

Disse er blot eksempler, og der kan være andre specialiserede typer af systemarkitekter afhængig af specifikke behov og industrier.

Hvad skal en systemarkitekt kunne?

En systemarkitekt skal have en bred vifte af kompetencer. Nogle af de vigtigste omfatter:

• Teknisk ekspertise: En systemarkitekt skal have dybdegående teknisk viden inden for relevante områder som softwareudvikling, hardwareinfrastruktur, netværksteknologier osv.
• Systemdesign og -modellering: Evnen til at designe og modellere komplekse systemer ved hjælp af passende metoder og værktøjer som UML (Unified Modeling Language) eller andre modelleringsstandarder.
• Problemløsningsevner: En systemarkitekt skal stå til at analysere komplekse problemer, identificere mulige løsninger og træffe velbegrundede beslutninger baseret på systemkrav og begrænsninger.
• Kommunikationsevner: Evnen til at kommunikere klart og effektivt med forskellige interessenter, herunder udviklere, ingeniører, projektledere og kunder.
• Projektledelse: En systemarkitekt kan være ansvarlig for at lede og koordinere systemimplementeringsprojekter, så evnen til at håndtere projektstyring og tidsplanlægning er vigtig.
• Forretningsforståelse: En systemarkitekt skal have en god forståelse af forretningsmæssige behov og krav for at kunne designe systemer, der opfylder disse behov.

Kompetencer kan i herudover variere afhængigt af specifikke jobbeskrivelser og industrikrav.

Hvilke værktøjer bruger en systemarkitekt?

En systemarkitekt bruger en række redskaber til at understøtte arbejdet med design og planlægning af systemer. Nogle af de almindelige værktøjer, som systemarkitekter bruger, omfatter:

• Modelleringsværktøjer: Disse værktøjer bruges til at oprette visuelle modeller og diagrammer, såsom systemarkitekturdiagrammer, flowdiagrammer og sekvensdiagrammer. Eksempler på modelleringsværktøjer omfatter Enterprise Architect, Lucichart og Visio.
• Kode- og scriptværktøjer: Systemarkitekter kan bruge værktøjer til kodning og scripting til at udvikle prototyper, demonstrere koncepter eller automatisere visse opgaver. Eksempler omfatter IDE’er som Eclipse, Visual Studio og teksteditorer som Sublime Text og Atom.
• Kollaborationsværktøjer: Disse hjælpe systemarkitekter med at samarbejde og kommunikere med andre interesserede i projektet. Det kan omfatte redskaber til dokumentdeling, projektstyring og kommunikation, såsom Confluence, Jira og Slack.
• Simulerings- og analyseværktøjer: Som systemarkitekter kan bruge til at simulere og analysere systemets ydeevne, pålidelighed eller sikkerhed. Eksempler omfatter MATLAB, Simulink og forskellig software til systemanalyse og modellering.

Disse er blot nogle eksempler på værktøjer, der bruges af systemarkitekter. De konkrete valg afhænger af projektets krav, præferencer og virksomhedens specifikke behov.

Eksempler på godt systemarkitekt arbejde

Godt systemarkitektarbejde indebærer flere vigtige aspekter. Her er nogle af dem:

• Kravanalyse: En god systemarkitekt starter med en grundig analyse af kravene til systemet. Det indebærer at forstå brugerens behov, forretningsmæssige mål og tekniske krav for at kunne designe en passende arkitektur.
• Effektivt systemdesign: En systemarkitekt skal kunne designe en effektiv og sammenhængende struktur for systemet. Dette indebærer at identificere de nødvendige komponenter, definere deres interaktioner og grænseflader samt sikre, at systemet opfylder de ønskede funktionelle og ikke-funktionelle krav.
• Skalérbarhed og fleksibilitet: Et godt system tager højde for fremtidige behov og sikrer, at arkitekturen er skalérbar og fleksibel. Dette gør det muligt at tilpasse sig ændringer og udvidelser uden at skulle redesigne hele systemet.
• Sikkerhed og pålidelighed: En systemarkitekt skal tage hensyn til sikkerheds- og pålidelighedsaspekter i systemdesignet. Dette indebærer at identificere og implementere passende sikkerhedsforanstaltninger samt sikre, at systemet kan håndtere fejl og sikre konstant drift.
• Samarbejde og kommunikation: En god systemarkitekt arbejder tæt sammen med udviklere, ingeniører og andre interesserede for at sikre en vellykket implementering af systemet. Dette kræver effektiv kommunikation, samarbejde og evnen til at formidle komplekse tekniske koncepter på en forståelig måde.

Hvorfor hyre/ansætte? en freelance systemarkitekt?

Før i tiden tænkte de fleste nok på freelancere til éngangs-projekter. Men mange virksomheder har nu indset fordelene ved at arbejde med freelancere i længerevarende forløb:

• Man kan få dækket behov, der ikke retfærdiggør en fastansættelse
• I perioder, hvor man ikke har behovet, betaler man ikke for kompetencen
• I et længerevarende samarbejde lærer freelanceren virksomheden at kende næsten lige så godt som en fastansat
• Hvis man sammenligner med at købe den ønskede kompetence fra et bureau – f.eks. et reklamebureau – er det som regel langt billigere at arbejde med freelancere
• Man er fleksibelt stillet, når man vil gentænke den samlede kompetenceprofil, som man står med som ansvarlig for et område
• Flere og flere virkeligt dygtige folk vil helst arbejde freelance
• En freelancer kan stadig se på ens virksomhed ’udefra’ – hvilket er en værdifuld ting, når man f.eks. tænker på kreative
• Freelancere kan måske tilføre din virksomhed frisk inspiration udefra

Hvordan finder du en god freelance systemarkitekt?

Det kan være svært at finde den rigtige freelancer. Og det kan frem for alt tage lang tid. For der er mange freelancere inden for samme område, og selv om de skilter med samme kompetencer, kan der være stor forskel, når det kommer til den måde de arbejder på, og det arbejde, de leverer. Når du beder Marketingcapacity.dk om hjælp med at finde en freelancer til et samarbejde er processen:

1. Du beskriver dit behov for os (enten skriftligt eller mundtligt – hvorefter vi bekræfter i en mail)
2. Vi screener de tusindvis af profiler på Marketingcapacity.dk og om nødvendigt markedet via vores kanaler
3. Vi nominerer en liste af kandidater og taler med dem i forhold til dit behov
4. Du bliver præsenteret for 3 kandidater, der ser ud til at kunne dække dit behov
5. På de 3 møder (hos jer eller digitalt) kan du spørge ind og evt. se eksempler på deres arbejde
6. Du vælger den freelancer, du gerne vil indlede et samarbejde med
7. Vi sætter det op i vores systemer med tidsregistrering etc. så du har overblik og fuld kontrol

Med andre ord: Efter du har beskrevet dit behov, skal du blot afsætte 2 timer til at mødes med 3 håndplukkede og screenede kandidater. Det er din garanti for et godt resultat med en rimelig indsats.

Har du nogen spørgsmål? Skriv til mig på carsten@marketingcapacity.com.