Artikel
Det kan en Technical writer
Af Carsten Bjerregaard, Marketingcapacity.dk (Link gerne til artiklen. Kopiering/publicering uden aftale er ikke tilladt)
En Technical Writer kan sætte sig ind i jeres tekniske stof og forklare det, så andre kan forstå det. F.eks. til brugermanualer, kundeservice forklaringer, tilbud, betingelser, websites, mails, præsentationer eller Q&A’s. Overalt hvor din virksomhed har brug for, at folk udefra forstår – og kan agere på – hvad I producerer og tilbyder. En trænet Technical Writer kan stille de relevante spørgsmål til tekniske produktspecialister og eksperter. Den tekniske indsigt betyder også, at en del Technical Writers kan arbejde direkte i jeres CMS-systemer eller produktsystemer. Erfaring fra jeres branche – eller en relateret branche – vil naturligt nok være en fordel.
Hvad er en Technical writer?
En Technical writer er en skribent med særlig flair for at forklare komplekse produkter og problemstillinger pædagogisk – ofte kombineret med en interesse for teknologi i bred forstand. Det vil sige en tekstforfatter, som har specialiseret sig i at gøre stof, der ellers kunne være svært tilgængeligt, nemmere at tilegne sig.
Hvad går faget Technical writing ud på?
I princippet er der ingen forskel på at technical writing og al anden tekstforfatning. Men i praksis er der. For det er ofte forskellige typer og temperamenter, som har de forskellige roller. Ofte vil man se, at en Technical writer populært sagt er lidt nørdet. Han går i dybden med forklaringerne. Læser selv manualerne, sætter sig ind i, hvordan tingene virker og ikke virker. Til gengæld er han mindre optaget af at få sine tekster til at imponere. De skal hjælpe.
Hvad kaldes en Technical writer også?
Det er ikke altid, at denne type tekstforfatter kalder sig andet end blot tekstforfatter, skribent eller journalist. For det er ikke alle Technical writers, der er specialiserede og kun skriver teknisk. Så kig godt efter, hvad tekstforfatteren har skrevet tidligere, hvis du skal bruge en Technical writer.
Hvordan skaber en Technical writer værdi?
Denne type skribenter skaber værdi mange steder og på mange måder. Det kan f.eks. være i:
Produkttekster inden for f.eks. elektronik, hårde hvidevarer, B2B produkter etc. Lige fra i netbutikken til tilbudsskrivningen i den komplekse B2B salgsproces.
Kundeservice tekster, som hjælper kunderne med at installere et produkt, fejlfinde og måske lære sig selv at bruge produktet. Der kan være tale om enorme summer, når det gælder store virksomheder. Målet i mange af dem er, at kunderne IKKE skal ringe ind. Og det stiller krav om, at teksterne er grundige, klare og nemme at forstå.
Garanti tekster, forsikringsbetingelser Lige som det er vigtigt, at kunderne forstår, hvad de køber, og at de kan bruge det, som de har købt, lige så vigtige kan de juridiske dokumenter i sidste ende vise sig at være.
Så skribenten kan skabe værdi på mange måder. Først og fremmest værdi for kunderne, fordi de bliver mere kompetente til at købe og bruge produkterne, og dernæst for virksomheden, fordi gode tekster kan frigøre virksomhedens ansatte for redundant kundeservice.
Hvilke typer Technical writers findes der?
Der findes lige så mange, som der findes tekstforfattere i det hele taget. Men skal man dele deres forskelle ind i kategorier, må det være:
- Hvilket teknisk område har personen erfaring med?
- Hvilke typer af opgaver har personen erfaring med (salg, service, forklaring, manualer etc.)?
- Hvordan skriver personen (nørdet, populært, korrekt, juridisk)
- Erfaring i det hele taget
- Hvor selvkørende er skribenten?
- Hvilke sprog behersker tekstforfatteren?
Hvad skal en Technical writer kunne?
Selv om der altså er forskellige typer, skal nogle basiske færdigheder være på plads:
- En Technical writer skal kunne skrive fejlfrit og grammatisk korrekt
- Skribenten skal kunne sætte sig ind i teknisk stof
- Personen skal kunne forklare ret komplekst stof for jeres målgruppe såvel som for lægmand
- Personen skal have udtalt flair for, hvordan teksten skal bruges, og i hvilken sammenhæng. Er dette f.eks. til en brochure, hvor vi skal overbevise om produktets egenskaber og fordele, eller er det til en manual, som læseren skal bruge til at samle produktet efter?
Ikke alle Technical writers er up to date med Googles og andre søgemaskiners algoritmer, men det er naturligvis en fordel, hvis skribenten kan understøtte jeres seo-optimering. Det vil sige arbejde med søgeord, keywords og rangeringer.
Eksempler på godt Technical writer arbejde
Forstår du et brev fra din vandforsyning? Så er det sikkert en dygtig Technical writer, der har været på spil. Kan du selv stille dit gasfyr om fra sommer til efterår efter at have kigget i manualen? Og kan du skifte sikringer i din bil, efter at have slået op på nettet, så er det sikkert god Technical writing, du har læst. Den slags tekster udmærker sig ofte ved:
- Du tænker ikke over, at de er godt skrevet
- Du tænker ikke over, hvem der har skrevet dem
- Du læser teksten uden besvær
- Du er klar over, hvad du skal gøre, når du har læst teksten
- Du føler dig godt hjulpet – uden egentlig at tænke over, hvorfor
En dygtig technical writer er god til at undertrykke sit ego og styre sin lyst til at få anerkendelse, han stiller sig i stedet til rådighed for brugeren. Og sætter en ære i at hjælpe.
Hvorfor en freelance Technical writer?
Det er det færreste, der har brug for en Technical writer på fuld tid. Til gengæld er det guld værd, at have én, som man knytter tættere og tættere til virksomheden over tid. Så personen lærer den lingo, de produkter og den smag, som virksomheden har.
Hvordan finder du en god freelance Technical writer?
Hvis du ikke allerede har én, så kontakt Marketingcapacity.dk. Vi har en del tekniske skribenter, der behersker et områdes tekniske detaljer. Har vi ikke én med viden inden for præcis dit område, har vi ganske givet én med flair og erfaring fra et område, der grænser op til jeres.